Mosen

Det har i sin tid været nærliggende at kalde vor grundejerforening Møllemosen. Store dele af området skråner enten ned mod mosen eller har mosen som nabo.

Mosens oprindelse

Området vi bor i er et stærkt varieret moræneområde med mange lignende småsøer. Området er gennemskåret af markante tunneldale eller smeltevandsdale og selve mosen ligger i bunden af én af dem. Der er et helt sæt lignende dale ud mod Ganløse løbende i retningen sydøst-nordvest. Dalene blev dannet af de kraftige smeltevandsfloder fra den svindende israndslinie for ca. 15.000 år siden. Nogle hundrede meter længere mod nord har smeltevandet dog løbet langsommere og har aflejret en fin og fast såkaldt hedeslette, hvor man i 1920-erne anlagde flyvepladsen.

Den lille å, der løber langs nordsiden af mosen er Værebro Å, der tidligere løb gennem eller i udkanten af mosen. Åen kommer fra Smør- og Fedtmosen i Herlev og udmunder i Roskilde Fjord. Efter sigende var vandet tidligere temmelig forurenet, hvilket var uheldigt for selve mosen. Man fandt da ud af at omlægge åen, så den nu løber umiddelbart ved siden af mosen kun adskilt af en lav dæmning, så eventuel forurening blot bliver ført videre. For få år siden blev en del af åen ydermere lagt i mere naturlige slyngninger, hvilket har mange åbenbare fordele for både besøgende, flora og fauna.

Søen er egentlig en ret ny foreteelse. Tidligere lå her en eng, der på de gamle kort hed Mölleeng. Egentlig en atypisk udvikling, da mange småsøer ofte blev til moser, der tørrede ud og blev til enge, der så endte som agerjord.

Vandspejlet skyldes intensiv tørvegravning under krigen samt naturgenopretning i 1980-erne. Landtangen tværs over søen var tidligere forlængelsen af en markvej, der startede oppe ved Kratvej og løb tæt ved den nuværende cykel- og gangsti. På et vist tidspunkt bestod mosen kun af 2 små søer. Desværre så små, at der var kræfter i gang for at få dem opfyldt. Men på mystisk vis skete der en sen nattetime det, at landtangen blev gennemgravet; formodentlig af nogle handlekraftige personer med hjertet på rette sted. Og næste morgen: VUPTI, én stor sø, så stor, at den iflg. småsø-reglementet ikke måtte sløjfes.

Naturen om Møllemosen

Plejeplan nummer 004 fra 1984 er interessant læsning. Man havde dengang nogle fine intentioner, der nu delvist er ført ud i livet – fx fjernelsen af den massive granskov, der lå i området vest for pladsen med grill-udstyr og bænksæt; hvorimod etablering af små skovbrynsagtige plantninger i randzonerne ved parcellerne desværre ikke rigtigt er blevet til noget, men er erstattet af de firkantede bevoksninger, vi har i dag, hvilket dog er bedre end ingenting. I samme områder havde man også tænkt sig temmelig mange smågrupper af træer, hvilket der desværre også kun er blevet få af. Og det er jo ikke ligefrem blevet bedre af, at enkelte grundejere har øvet selvtægt og fældet træer.

Græsslåningen af skråningerne skulle styres af hensynet til ukrudtsbekæmpelsen langs villahaverne, hvor slåningen skulle have såkaldt plænekarakter. På de øvrige skråningsarealer foretages der en årlig slåning med noget der kaldes en slagleklipper, mens de lavere, mere bevoksede arealer skulle henligge til lejlighedsvis indsats. Det anføres også, at bedste tid for slåning af skråningerne er omkring den 1.8., hvor sentblomstrende urter forhindres i frøsætning. En konstatering der er korrekt men som desværre ikke altid er blevet fulgt, idet slåning midt i fuglenes yngletid jævnligt er konstateret.

Der er i plejeplanen en udmærket formuleret målsætning for Møllemosen, nemlig at skabe og bevare et naturpræget friareal med stor rigdom af naturligt forekommende arter af planter og dyr, samordnet med en rekreativ anvendelse, svarende til den nuværende.

Der anføres 6 overordnede plantesamfund i området:

Græsklædte skråninger med fx. gul snerre, blåklokke og hundepersille.

Højurtsdominerede flader, som ligger nedenfor de slåede, og som domineres af fx. hjortetrøst, almindelig mjødurt og stor nælde.

Pile-, birke- og ellesump på mosens sydlige og vestlige bredder med gråpil som den dominerende art og med udrydningstruede arter som fx. engkabbeleje og eng-nellikerod.

Skovplantningerne, hvor de udvoksede rødgran nu er fjernet, og hvor der ellers står birk, ahorn og rød-el.

Rørsumpen ligger mest i mosens vestligste del og består af fx. tagrør, høj søgræs og forskellige slags dunhammer.

Flydebladssamfundet som hovedsagelig består af gul åkande, der vokser i de to østligste afdelinger.

Efter at plejeplanen er skrevet, har kæmpebjørneklo desværre bredt sig ud over store arealer, og er meget dominerende i ovennævnte afsnit 2 og 3. Grundejerforeningen disponerer imidlertid over et super godt specialinstrument til overskæring af denne urt, der nok er farlig og aggressiv, men som dog lader sig fjerne. Hvis man en dag i foråret eller til sommer vil gøre lidt gavn, kan instrumentet plus eventuelt heldragt (for de dramatisk anlagte) lånes i Møllemosen 89.

Endelig kan der af dyreliv i mosens vande fx. nævnes karusser, skaller, aborrer og gedder. Og ovenpå kan man fx. møde knopsvane, fiskehejre, toppet lappedykker, blishøne og forskellige andefugle.

Desværre og til stor gene for ynglende fugle er der næsten konstant løse hunde i området, da hundeejere fra hele området tydeligvis har sat hinanden stævne her. Vis derfor hensyn til naturen, hvis du lufter din hund i dette område.

På trods heraf er det dog fortsat muligt i den tidlige forsommer at se og høre nattergalen, der holder til i ovennævnte område 3. I de seneste år er antallet af nattergale desværre blevet reduceret kraftigt.