Grundejerforeningen byder i denne tid velkommen til:
Tillykke med jeres nye hus og velkommen til vores grundejerforening. Vi håber,
at I vil blive lige så glade for det dejlige område, som vi andre er
det.
Området har utrolig mange muligheder og tilbud. Gå en tur i vores dejlige natur - nyd mosen, kælkebakken eller fårefolden. Læs evt. mere om området på grundejerforeningens hjemmeside.
På vores hjemmeside annonceres også vores fælles-arrangementer, fx fastelavnsfest, Sankt Hans, Havevandringer, Loppemarked mv., som I er meget velkomne til at deltage i. Kom og mød jeres naboer – det gør det sjovere og nemmere at leve sammen.
Vi håber, at I vil deltage aktivt i vores grundejerforening – det behøver ikke at tage meget tid. Følg med i bestyrelsens arbejde på hjemmesiden og mød op til vores årlige generalforsamling i grundejerforeningen i april. Her kan I påvirke vores fælles beslutninger og værdier – eller blot møde jeres naboer.
Vi betragter området, som et meget attraktivt område, som vi alle forpligter os til at passe på og værne om. Hvis vi alle bidrager til at holde veje, stier og facader ud til vejen pæne og velholdte, er det med til at vores område, og dermed vores grunde og boliger, bevarer den attraktive værdi, som den har i dag. Betragt det som en investering!!
Hvis I vil være med til at bevare vores område som en attraktivt sted at bo og dermed også en god investering, så vil vi opfordre jer til bl.a. at overholde følgende simple regler:
Hvis I vil bygge om i jeres hus eller ændre på jeres have eller facade ud mod vejen, så overhold Lokalplanen for området, som I finder på vores hjemmeside. Den har fx regler om, at vi alle skal anvende levende hegn eller gærde, og der skal være mindst to parkeringspladser pr. parcel for at undgå for mange parkerede biler på vejen. Det er også med til at give en mere børnevenlig og sikker vej.
Undgå
at have bunker med grus, jord eller andet materiale liggende i vejkanten længere
end højst nødvendigt.
Med venlig hilsen
Jeres nye naboer i
Grundejerforeningen Møllemosen
Senest opdateret: 20 dec 2011