|
Den ordinære generalforsamling 2006
for
Grundejerforeningen Møllemosen
blev afholdt
den 20. april kl. 19.00
i stuehuset på Brydegården.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning.
3.
Forelæggelse og godkendelse af regnskab.
4. Forelæggelse af budget for 2006 og fastlæggelse af kontingent. Forslag til budget for 2006 kan ses her. Bestyrelsen foreslår et uændret kontingent på 700 kr. om året.
5. Valg
4 bestyrelsesmedlemmer På valg er: Formand Erik Laue Petersen, Møllemosen 121 Modtager genvalg Pernille Damtoft, Møllemosen 33 Modtager genvalg Per Mørkenborg, Møllestykket 13 Modtager genvalg Jack Persson, Møllemosen 129 Modtager ikke genvalg
2 bestyrelsessuppleanter På valg er: Torben Toldam-Andersen, Møllemosen 20 Frede kjær, Møllestykket 16
2 revisorer På valg er: Carsten Danielsen, Møllemosen 83 Modtager genvalg Jan Petersen, Møllemosen 81 Modtager genvalg
6. Indkomne forslag Bestyrelsen foreslår nedsat en arbejdsgruppe til at afdække behov og muligheder for indkøb af et fælles festtelt til brug for diverse vejfester m.m. samt til evt. udlån til områdets beboere. Forslag om indkøb af et festtelt skal foruden størrelse og udformning indeholde forslag til styring af teltets anvendelse.
7. Orientering fra Antenneforeningen Herunder forslag fra bestyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe til at kortlægge områdets elektroniske kommunikationsmuligheder (telefon, TV, internet m.m.) belyst med fordele og ulemper samt økonomiske konsekvenser for de enkelte løsningsforslag.
8. Eventuelt
Referat af generalforsamling den 20.april 2006
Deltagere fra bestyrelsen: Erik Laue, Finn Eriksson, Dorthe Jørgensen, Pernille Damtoft og Leif Carentius
Derudover deltog 21 medlemmer.
Formanden bød velkommen. Der henvistes til fremlagte velkomstfoldere til nye medlemmer.
Ad 1) Valg af dirigent. Frank Jørgensen valgtes. Generalforsamlingen var lovligt indvarslet, men der var ikke udsendt regnskab. Ingen indvendinger.
Ad 2) Bestyrelsens beretning. Formanden startede beretningen med omtale af fastelavnsarrangementet, der er en fast tradition. Der var mødt ca. 30 voksne og 30 børn til de sædvanlige fastelavnsløjer. Den 29.5. havde der været hyggeligt og vellykket loppemarked med ca. 30 boder. Arrangementet vil blive gentaget den 21.maj. efter advisering. Den 6.6. var der havevandring med konsulent fra Det Danske Haveselskab og ca. 30 medlemmer. En succesfuld nyskabelse, der vil blive gentaget den 7.juni. Nærmere besked vil komme på hjemmesiden samt blive omdelt. Sct.Hans aften blev særligt markant p.g.a. jubilæumsåret. Fra himlen dukkede faldskærmsspringere frem, og fra rådhuset borgmester Ove E. Dalsgård, der holdt båltalen. Der var servering, musik og forsøgsvis sang. En skøn og vellykket aften i smukt vejr. Succesen med båltaler vil søges gentaget i år. Jubilæumsfesten (25 år) var vellykket med ca. 150 deltagere, hvilket efterfølgende har givet mange positive tilkendegivelser. Om eftermiddagen leg, spil, rundvisninger, naturvejleder og om aftenen hyggeligt samvær med musik, grillmad, ølsmagning og lotteri. Arrangementet gentages ikke umiddelbart a.h.t. vejfesterne. Et smukt lille jubilæumsskrift med beskrivelser af historie, natur med mere var blevet udarbejdet og omdelt. På hjemmesiden kan ses planen for genopretning og vedligeholdelsesplanen af naturstierne. Der vil snart blive fulgt op på planerne. Der mangler vedligeholdelsesplan for vore veje og cykelstier, hvilket fremgår af vejenes ringe beskaffenhed. Bjørneklobekæmpelsen havde været en begrænset succes. Vi har imidlertid vundet en såkaldt Dogme Miljøpris og deltager i en fordeling af nogle penge. Referenten kan tilføje, ar der senere vil komme arrangementer, hvor beboerne opfordres til at deltage. Den Iberiske Skovsnegl – også kaldet dræbersneglen – er set i vort område. Der er information på hj.siden samt i en folder. Der er udarbejdet forslag til vedtægtsændringer med moderniseringer og forenklinger. Kommunen skulle have godkendt ændringerne men havde forlagt dem. Efter fremsendelse af nye er ændringerne godkendt fra kommunens side, men forsinkelsen indebærer, at ændringsforslagene ikke har kunnet blive behandlet på denne generalforsamling. Formanden uddybede derefter regler og forordninger for vort område under hensyntagen til hinanden og vore fælles omgivelser. Han advarede mod den snigende forslumning og fremhævede især, at faste hegn mod vej er forbudt, at jord- og grusbunker på vejene skal fjernes, at der var problemer med parkering af store varebiler, at der var problemer med støjende haveredskaber og at der rask væk smides affald på bålpladsen. Derefter omtaltes velkomstfolderen med bl.a. omtalte leveregler samt gave. Mollemosen.dk anbefaledes. Hjemmesiden bliver bedre og bedre og vil blive udvidet. Derefter omtaltes økonomien. 75% går til Kabel-tv, 25% til øvrige aktiviteter. Og endelig takkede formanden ganske hjerteligt alle, der giver en hånd med i bestyrelsesarbejdet. Medlemmer i forsamlingen bakkede derefter op omkring bestyrelsens arbejde med levereglerne samt takkede bestyrelsen i almindelighed.
Ad 3) Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent. Kassereren opfordrede alle til at bruge PBS. Et enkelt medlem, der ikke betalte rettidigt omtaltes. Visse sanktioner blev foreslået. Regnskabet godkendtes.
Ad 4) Budget og kontingent. Uændret kontingent blev vedtaget.
Ad 5) Valg. Erik Laue Petersen , Pernille Damtoft og Per Mørkenborg blev genvalgt. Torben Toldam-Andersen valgtes. Kun én bestyrelsessuppleant kunne vælges, nemlig Frede Kjær. De to revisorer Jan Petersen og Carsten Danielsen genvalgtes.
Ad 6) Indkomne forslag. Forsamlingen accepterede bestyrelsens ønske om nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal undersøge forhold omkring evt. teltkøb.
Ad 7) Antenneforeningen. Formanden kunne fortælle, at denne såkaldt sovende forening, som vi skal være medlem af, betaler 72000 kr. årligt. Grundpakken, som alle betaler til, koster 530 kr. Han orienterede derefter om fremtidige muligheder fx bynettet ”Elektronisk motorvej”, NESAs lyslederkabel, digital kabelfri tv-modtagelse samt kabel-tv. Forsamlingen godkendte derefter nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal undersøge alle forhold omkring dette emne. Frank Jørgensen ,Møllemosen 113, Ole Danting, Møllestykket 11, Jan Magleby, Møllemosen 17 og Børge Gandrup, Bakketoften 38 valgtes ind i denne kompetente gruppe. Der var derefter en del snak omkring mange tekniske forhold, hvis substans referanten ikke lige fattede.
Ad 8) Eventuelt. Intet at berette.
Venlig hilsen Finn Eriksson referent
|